Kære Jesper

Af hjertet tak, fordi du har valgt mig som spirituel guide, træner og wing woman på din indre rejse.

Min vigtigste opgave er at inspirere, guide og støtte dig til at finde ind til dig selv – til din essens – så du kan leve et ærligt og kærligt liv på et spirituelt grundlag.

Derudover er det min opgave at være din personlige træner.

Det vil med andre ord sige, at jeg på kærlig vis vil guide og lede dig, men det er dig selv, der skal gøre arbejdet. Ellers virker det ikke.

Vores samarbejde er ikke nødvendigvis det eneste, der skal til, for at du kan få det liv, du ønsker. Vi kommer f.eks. ikke til at arbejde med kroppens traumer, for det er jeg ikke uddannet til.

Denne side er din og kun din.

Her vil jeg lægge materialer, lydfiler og andet, som du får behov for i dit forløb hos mig.

Vær venlig ikke at videresende linket til denne side til andre.

På forhånd tak.

Kærlig hilsen Susan

Inspiration

Din pagt med dig selv
24. januar 2024

Fra din computer kan du downlade, printe den og underskrive den.
Jeg anbefaler, at du hænger den et sted, hvor den er nem at få øje på.

Dagligt ritual:
Læs den højt for dig selv hver morgen, inden du går ud af døren.

Bog
‘Derfor skaber du dit eget liv’

Én af dine fundamentale lærebøger er denne bog af Henning R. Jensen, “Derfor skaber du dit eget liv”.
Den vil jeg anbefale dig at læse fra starten af i dit forløb hos mig.

Når du trykker på billedet, kommer du ind på den webbutik, hvor den er billigst, og hvor jeg næsten altid køber mine bøger.

Bogmærker

Når jeg læser bøger, betyder mine bogmærker rigtig meget for mig.
De er en væsentlig del af oplevelsen ved at åbne bogen og læse videre i den.

Jeg laver derfor altid mine egne bogmærker. 

Jeg deler disse 3 bogmærker med dig, hvis du er interesseret.

Det eneste du skal gøre, er at trykke på billedet af dem, trykke print og klippe dem til langs billederne.

God læsning.

Undervisningsmateriale 1. måned – februar 2023

Undervisningsmateriale 2. måned – marts 2023

Undervisningsmateriale 3. måned – april 2023

Meditationer

Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du fortsætter på siden accepterer du vores brug af cookies.   Læs mere