Q&A Livsstilsforløb

Kan jeg bruge dig i stedet for min læge?

Lotte Vosmar Denning

“Nej, du kan ikke bruge mig i stedet for din læge, som du fortsat skal gå til, hvis du har brug for at blive tjekket eller hvis du har en sygdom.
Det, som jeg kan hjælpe dig med er at rådgive dig og hjælpe dig med at få klarlagt, hvad der skal til, for at du kan få balance i dit liv og for at få lagt et 3-måneders program for dig. Hvis det f.eks. indebærer at du skal have målt dit blodtryk, så foregår det hos din egen læge”.

Har du haft andre livsstilsklienter før mig?

Lotte Vosmar Denning

“Jeg har haft rigtig mange klienter før dig, der har haft brug for råd og vejledning til at få det bedre – både fysisk og mentalt. Jeg har haft mange, der har været lige ved at gå ned med stress, og jeg har haft mange, der er gået ned med stress. Så det har jeg stor erfaring i. I mit job som klinisk læge er der bare den store forskel, at der er 12 minutter til en konsultation inklusiv både behandling og rådgivning. Det bliver altid behandlingen, der får tiden, og så er der ikke ret meget mere til til rådgivning.
I det her forløb har du mig, som er læge, til din rådighed i 6-7 timer i alt til at give dig rådgivning”.

Har du haft andre livsstilsklienter før mig?

Lotte Vosmar Denning

“Jeg har haft rigtig mange klienter før dig, der har haft brug for råd og vejledning til at få det bedre – både fysisk og mentalt. Jeg har haft mange, der har været lige ved at gå ned med stress, og jeg har haft mange, der er gået ned med stress. Så det har jeg stor erfaring i. I mit job som klinisk læge er der bare den store forskel, at der er 12 minutter til en konsultation inklusiv både behandling og rådgivning. Det bliver altid behandlingen, der får tiden, og så er der ikke ret meget mere til til rådgivning.
I det her forløb har du mig, som er læge, til din rådighed i 6-7 timer i alt til at give dig rådgivning”.

Hvad så, når de første 3 måneder er gået, og programmet er slut. Har jeg så ikke mulighed for at kontakte dig igen?

Lotte Vosmar Denning

“Jo det har du. Der er flere muligheder. Du kan vælge at fortsætte med at have mig med i et nyt 3 måneders program, eller du kan vælge blot at konsultere mig ad hoc uden at forlænge hele programmet. Vi evaluerer undervejs i programmet, og ved slutningen holder vi et afsluttende møde. Her aftaler vi, hvad du ønsker, at der videre skal ske”. 

Jeg arbejder ikke for tiden, fordi jeg er gået ned med stress. Og nu vil jeg gerne i gang med at gøre noget for at komme ovenpå igen. 
Jeg vil gerne købe et program af jer.

Lotte Vosmar Denning

“Det er dejligt at høre, at du ønsker at tage vare på dig selv, og at du vil gøre noget for at komme ovenpå igen. Da min del af programmet ikke er behandling men rådgivning og forebyggelse, kommer det meget an på, hvor du er henne i processen og hvad du ellers får af behandling, og om jeg skal være en del af det eller ej. 

Jeg kan ikke tage ansvar for dig, med mindre du får lægefaglig hjælp ved siden af. Men jeg vil klart anbefale, at du begynder på meditationstræningen. Det vil være rigtig godt for dig. Vi kan sagtens tilbyde dig den del uden min del. Når du så er ovenpå igen, kan vi evt. påbegynde min del og dermed forlænge programmet.” 

Hvis jeg gerne vil træne for at få det bedre, hvordan kan den så tilrettelægges, hvis jeg har begrænsninger eller er syg?

Lotte Vosmar Denning

“Jeg kan godt lægge et program for dig selvom der er noget du ikke må eller kan.
Jeg har brug for at vide. hvilke fysiske rammer du må motionere indenfor, og hvilke begrænsninger du har. Det er også vigtigt, at du selv er opmærksom på eventuelle begrænsninger og selv kan sige fra undervejs. 

Hvad nu hvis jeg er syg eller nervøs for at jeg er syg?

Lotte Vosmar Denning

“Hvis du er syg og har brug for udredning eller vurdering af igangværende behandling, skal du have afklaret dette, før vi går i gang. Hvis du bliver syg i forløbet, tilråder jeg også at du søger (egen) læge og programmet modificeres eller stopper afhængigt af din situation”.

 

Hvis jeg køber et program hos jer, indberetter du så de ting i min sundhedsjournal, som vi sætter i gang?

Lotte Vosmar Denning

“Der oprettes ikke en journal og der indberettes ikke oplysninger eller data til anden læge eller sundhedsjournal, idet jeg ikke har dig i egentlig behandling. Jeg forholder mig heller ikke til en igangværende behandling og taler ikke med din egen læge”.

 

Jeg har prøvet at meditere, og jeg ved bare, at det absolut ikke er noget for mig. Og det bliver det heller aldrig, lige meget hvor meget jeg træner det. For jeg tror ikke på, at det har en virkning på mig. Kan jeg godt købe din livsstilsrådgivning og få lagt en plan uden meditationstræning?

Lotte Vosmar Denning

“Vi har ingen ønsker om at overbevise dig om, at meditation vil være gavnlig for dig, hvis du ikke tror på det. Det vil være spild af både din og vores tid. Men jeg tror selvfølgelig på, at meditation gavner. Det er derfor, at vi tilbyder vores ydelser i en samlet pakke. Men når nu, at du har truffet denne beslutning om, at du ikke ønsker at meditere, så vil jeg gerne tilbyde at lægge en plan for dig uden meditation.
Du er velkommen til at sende mig en mail på denninglotte@gmail.com”.

 

Er du interesseret i at høre mere om et livsstilforløb?

Hvis du er er interesseret i et livsstilsforløb uden meditation, er du velkommen til at kontakte Lotte Vosmar Denning på denninglotte@gmail.com

 

Denne hjemmeside anvender cookies. Hvis du fortsætter på siden accepterer du vores brug af cookies.   Læs mere